Tips og tricks

Find inspiration til, hvordan du løser ergonomiske udfordringer i hverdagen med nedenstående eksempler fra hverdagspraksis.

Har du/I lige fundet løsningen på en ergonomisk udfordring, som har drillet i hverdagen, eller har en lille ændring overflødiggjort et løft eller vrid? Fortæl os om det.

Tips og Tricks sendes til din arbejdsmiljørepræsentant eller til Ingelise Villumsen:Ingelise.villumsen@hjoerring.dk.

Her er der fundet en praktisk løsning.

"Vores IKEA-skamler er påsat håndtag, så børnene har noget at holde fast i. Tennisboldene har vi sat på, fordi de er lyddæmpende. Skamlerne er billige at lave, og vi kan slet ikke undvære dem". 

Specialgruppen Viben har arbejdet med indretning af garderoben med et særligt pædagogisk mål: Børns selvhjulpenhed.

Herunder finder du billeder af indretning af garderoben i Specialgruppen Viben: 

bænk i garderobeindretning i garderobe

tøj på knager

Smart løsning til toiletbesøg er fundet i Eventyrhuset.

"Her er billedet af vores ophængte voksenrulle. Nu skal den voksne ikke bøje sig skråt ned efter papir på børnerullen". 

Børnene i vuggestuen i Børnehuset ved Bjergene øver selvhjulpenhed.

"I vores børnehave har vi indkøbt  skohorn, så børnene kan øve sig i at tage deres sko på selv.

Den voksne hjælper ofte børnene ved at stikke en finger ned i børnenes sko samtidig med at den voksne bøjer sin ryg uhensigtsmæssigt. Men med indkøbet af skohornene forventer vi, at børnene får lært selv at få sko på, samt at den voksne sparer sin ryg. Børnene synes at de nye skohorn er sjove, og vil meget gerne bruge dem". 

barn med skohorn

 

"Vi sidder ofte på badeværelsesgulvet og hjælper børn med bleer, knapper osv. Vi har længe haft lave stole, til formålet. Disse stole blev ofte kørt væk af børnene, og de var derfor sjældent til rådighed når vi skulle bruge dem. Dette har vi løst ved at opsætte et par kroge på væggen, som stolene altid hænger på. Nu er de altid ved hånden"

Humlebien

stol på væggen i gardeobe

"Til inspiration for personalet, er der opsat fotos af øvelser, som kan kompensere for de løft osv., som vi ikke kan undgå i dagligdagen. Øvelserne kan foregå, mens vi er blandt børnene og kræver ikke særlige hjælpemidler. Det har især været til hjælp for vuggestuens personale."

Humlebien

Sæt de gode tilbud på opslagstavlen.

"Kære mor og far"

"Vi vil gerne øve os i selv at trække i vores tøj, men det kan godt være svært, når vores hue og vanter ligger højt oppe i garderoben. Vi vil gerne have, at I lægger dem ved vores sko/støvler, så kan vi nemlig selv nå."

Hilsen børnene fra Kingo"

Hjælpemidler til at få børn i tøj og fodtøj.

      

Tips og tricks til arbejdsstillinger i arbejdet med børn i daginstitutioner - fra Børnehuset Regnbuen:

"I Børnehuset Emmersbæk har vi anskaffet os to hjælpemidler i garderoben, som skåner vores rygge rigtig meget."

"Det første billede viser en lille platform, som børnene går op på via en lille trappe. Den voksne sidder  over  skrævs på den spidse ende. Det giver en rigtig god arbejdsstilling, når vi skal hjælpe børnene med støvler/sko, og når buksebenene skal ud over støvlerne. Børnene holder balancen ved at holde fast i håndtaget."

"Det andet billede viser en støvleknægt, som er meget stabil, og hvor børnene kan holde godt fast i et stativ. Børnene, helt ned til de mindste i børnehaven, kan bruge det, og børnene har ikke brug for hjælp af en voksen, når de skal have fodtøjet af."